Heritage Le Telfair

Eksklusivt resort bygget i kolonistil på den sydvestlige del af Mauritius og med egen 9 og 18 hullers golfbane. Resortet er smukt beliggende direkte til strand og ved nationalpark. Her får I alt, hvad I kan ønske jer af luksus: gourmetmad, enestående service og helt unikke omgivelser. Heritage Le Telfair var tidligere en sukkerplantage, og arven fra kolonitiden fornægter sig ikke med de smukke bygninger og værelser, der til fulde lever op til forventningerne. Her har I concierge tilknyttet jeres suite, der er indrettet i lyse nuancer og med alle moderne faciliteter som gratis wi-fi, Nespressomaskine og stort badeværelse med badekar og bruser.
Resortet tilbyder en lang række faciliteter udover golf, som er gratis for vores gæster. Er I til aktiviteter, kan I vælge mellem vandsport som windsurf, padleboard, havkajak, vandcykler, glasbundsbåde og snorkelture. Til lands er her et meget veludstyret fitnesscenter, som også tilbyder yoga, tennis, mountainbike, badminton mm. Alle disse aktiviteter er inkluderet I jeres ophold, når I booker Gourmet Bliss pakken.
Er I mere til afslapning, kan I nyde dagen i resortets C Beach Club, som har 3 restauranter og barer, et lækkert strandområde, pool og vandsportscenter (C Beach Club er også inkluderet i jeres ophold). Eller I kan lade jer forkæle i den enorme spa-afdeling, som tilbyder alle former for behandlinger. Udover resortets egne aktiviteter, arrangeres der også ture til Frederica Nationalpark til fods, på cykel eller i jeep.
Måltiderne er noget helt specielt på Heritage Le Telfair, og med Gourmet Bliss pakken kan I vælge mellem 14 restauranter og barer, når sulten melder sig. Alt er kreeret af udsøgte råvarer, og alle verdenshjørner er repræsenteret i de mange restauranter. Som gæst på Heritage Le Telfair kan I også benytte jer af Heritage Awalis restauranter samt golfklubbens og beachklubbens restauranter. Er I på golfbanen under frokosten, kan I indtage jeres frokost i klubhuset, og der serveres også snacks under jeres golftur.

Green Fee til de første dage kan være en god idé at booke hjemmefra.

Klik her for at se hele Gourmet Bliss pakkens indhold

Suiterne ligger med udsigt til haven eller havet, og der kan bo op til 2 voksne og 2 børn på et værelse. Suiterne er på ca. 60 m2, junior suiterne på 80 m2 og senior suiter på 100 m2.
Et fantastisk luksusresort for golfspillere og livsnydere.

Besøg hotellets hjemmeside eller se alle rejser til Mauritius

Fakta

  • Eksklusivt kolonistils resort med egen golfbane
  • Luksus for livsnydere
  • Gastronomi og service på meget højt niveau

Tilbud hvor dette hotel indgår

Individuelle Rejser
1 rejse