Sun Siyam Iru Fushi
Skønt luksusresort for familier og par og med alle ønskelige faciliteter på en stor ø med 2 store pool områder. Resortet er inddelt i en voksen- og børneafdeling. Efter 40 min. smuk tur i vandflyver når I frem til The Sun Siyam Iru fushi Resort - en oase med et fantastisk rev og en af de smukkeste strande på Maldiverne. Resortet har vundet priser for både deres familie faciliteter og deres spa-afdeling, så alle forudsætninger for en god ferie er til stede.
Her findes i alt 221 villaer langs stranden og på pæle i vandet. Villaerne er store (min. 125 m2) og har plads til 2 voksne og 2-3 børn. Mange af villaerne har stort, åbent badeværelse og flere har privat pool. Blandt vandvillaerne findes en afdeling kun for voksne, og det samme gælder det ene af resortets 2 poolområder.
Udover et fantastisk rev findes der også dykkercenter, tennisbaner, badmintonbane, fitnesscenter, børneklub, legeplads og hele 14 restauranter og barer. Øen er stor nok til, at der også er anlagt vandreruter. Overalt på resortet er der gratis wifi.
Der er inkluderet morgenmad i prisen, men der kan opgraderes til halv- eller helpension. Adgang til resortets airport lounge i Male er inkluderet. Et lækkert resort for hele familien med alle tænkelige faciliteter.
Fakta
- Luksus resort for både familier og par
- 221 villaer langs stranden og på pæle i havet
- Noonu Atoll